Pressemeddelelse: Nye velfærdskrav til danske svin er rimelige

Hos Landsforeningen Frie Bønder – Levende Land, der repræsenterer de små og mellemstore landbrug, er man parat til forhandlinger med fødevareminister Dan Jørgensen om bedre velfærd i de danske svinestalde.

Hos os står dyrevelfærd højt på listen, siger foreningens formand Hans Jørgen Nygaard fra Dydvad i Vendsyssel. Dyrene har krav på ordentlig behandling. Men vi erkender samtidig, at det kniber med velfærden i mange af de store besætninger.

Vi kan se, hvordan søer, smågrise og slagtesvin lider i mange af de store besætninger, som mere og mere er vokset ud af hænderne på deres ejere. Alene i 2012 fandt Fødevarestyrelsen overtrædelser i 43% ud af 619 besætninger. Det er ikke i orden, siger formanden, som desuden mener, at der er en klar sammenhæng mellem landbrugets strukturudvikling og den manglende dyrevelfærd i svinestaldene.

Hans Jørgen Nygaard tøver ikke med at kalde det en taberstrategi, at man blot vil fortsætte sende så meget og så billigt svinekød ud på verdensmarkedet som muligt, bide skeer med de store og bare producere derudaf. Men det er svinene der har betalt prisen. Hver 8. so bæres død ud stalden og der dør 25000 smågrise om hver dag året rundt, siger Nygaard. Simpelthen fordi svineproduktionen er blevet for stor og for effektiv. Og en død so eller død gris er intet værd.

Hans Jørgen Nygaaard siger, at det kan lade sig gøre at skabe bedre dyrevelfærd og samtidig have en sund økonomi og skabe arbejdspladser. Det gælder om, at turde gøre det anderledes. Og det gør flere af Frie Bønders medlemmer, siger formanden.
XXXX

Yderligere oplysninger
Formand Hans Jørgen Nygaard, tlf. 98864509/24410745
Pressekretær Henrik Kuske Schou, tlf. 23805045

Dette indlæg blev udgivet i Pressemeddelelser. Bogmærk permalinket.