Banker og landboforeninger opfører sig hyklerisk

Det vækker hos landsforeningen Frie Bønder – Levende Land undren, at i en tid, hvor der er varslet mere end 285 konkurser eller tvangssalg af landbrug i indeværende år, så er der blandt flere landboforeninger mere fokus på de konkursramte landmænds evner til at bestride et andet job, end på at tage hånd om dem.wrapballer på mark

Landboforeningerne er nogle hyklere og opfører sig respektløst, siger foreningens formand Hans Jørgen Nygaard fra Dybvad. Deres rådgivere har sammen med bankerne lokket landmænd til jordkøb og store besætningsudvidelser, og det vel at mærke uden at nævne risikoen for prisfald på jord, korn, mælk og kød. Hele tiden har vækst og udvidelse været i fokus, og det selv om mange egentlig ikke havde lyst. Nu må mange forlade den gård, som for manges vedkommende har været i familiens eje i flere generationer, og det på grund af en for dårlig rådgivning og bankernes iver for at låne penge ud før vi fik finanskrisen i 2008.

Men det værste er, at landboforeningsformand Mogens Dall fra Landbo Syd siger, at det er godt at de konkursramte landmænd kan stå tidligt op, er mødestabile og arbejder målrettet, for så kan de få et andet job i det private erhvervsliv.  Det er ganske enkelt uforskammet overfor egne medlemmer, som de burde forsvare til det yderste.

Hans Jørgen Nygaard mener, at mange kunne blive på ejendommene, hvis deres husdyrproduktion blev skåret ned, og en del af jorden blev udstykket til nye brug. Alt andet lige, må det være bedre at sidde på en ”tilpasset” ejendom, frem for at skulle forlade slægtsgården.Frie Bønder Levende Land bakker op om nej til reduktion af ammoniak

Hos Frie Bønder – Levende Land er man ikke i tvivl om, at vi i den nærmeste fremtid vil få en landboreform. Det er bydende nødvendigt, at få skabt et andet landbrug, hvor vi har større risikospredning og mere jord på flere hænder.

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.