Glyphosat-forlængelse rammer alle landmænds rygte

Marksprøjte

Det vækker vrede hos Landsforeningen Frie Bønder – Levende Land, at man trods stor modstand mod Glyphosat, og nærmest dødt løb i ikke mindre end tre afstemninger i EU, alligevel vælger at forlænge godkendelsen af Glyphosat. Den folkelige modstand mod sprøjtegiften vil falde tilbage på alle landmænd og belaste deres omdømme lokalt og nationalt, når der vedtages så udemokratisk en beslutning.

”De demokratiske spilleregler er ganske enkelt sat ud af kraft”, siger foreningens formand Hans Jørgen Nygaard.

”Når der er så stor folkelig og politisk modstand, virker det som en rød klud på mange mennesker, at kommissionen blot vedtager 18 måneders forlængelse.  Samtidig er der ikke foretaget nogen reguleringer i anvendelsen – så det er blandt andet stadig tilladt at anvende Glyphosat i kornafgrøder ind til 10 dage før høst”.

Formanden er ikke et øjeblik i tvivl om, hvorfor kommissionen har besluttet at forlænge godkendelsen. EU står på kanten til at træffe en masse beslutninger om TTIP  (Transatlantic Trade and Investment Partnership), og er bange for at træde USA og en af verdens største kemikoncerner over tæerne.

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.