Invitation til workshop

Invitation til workshop

Har du lyst til at deltage i en workshop om bedre udnyttelse af og bud på ændringer af EU’s landbrugspolitik og -støtteordninger (CAP/Common Agricultural Policy)?

Din deltagelse i workshoppen vil kunne være med til at belyse, hvorledes den eksisterende politik på området påvirker dig og hvordan den kan forbedres.

Frie Bønder – Levende Land og miljøbevægelsen NOAH afholder en workshop på Jyderup Højskole (Sjælland) den 3. november og på Vestjyllands Højskole d. 6. november – begge dage kl. 13.30-18.30.

På workshoppen vil vi sammen med landmænd og -kvinder samt andre jordbrugere belyse og diskutere muligheder og begrænsninger ved CAP’en. Programmet for workshoppen fremgår nedenfor.

Vi ønsker efterfølgende at bringe diskussionen op på et politisk plan på en konference på Christiansborg eller i Europa-Parlamentets hus i København (Europa-Huset) i december for at påvirke politikerne og den offentlige debat.

Tilmeld dig workshoppen på Jyderup Højskole her: https://noah.dk/CAP/jyderup

Tilmeld dig workshoppen på Vestjyllands Højskole her:
https://noah.dk/CAP/vestjylland

På workshoppen vil vi gerne bidrage med oplæg til diskussion om muligheder og barrierer, som EU’s landbrugsstøtte skaber for små jordbrugere og for at udføre grønne og miljøvenlige landbrugspraksisser.

Efter oplæggene vil vi diskutere konkret, hvad den enkelte jordbruger oplever af udfordringer, hvad der kan gøres for at landbrugsstøttens muligheder kan udnyttes bedre og hvilke ting ved landbrugsstøtten, der bør ændres.

I det vedhæftede kan du læse vores oplæg til diskussioner på workshoppen. Det er tænkeligt, at vi peger på sider af sagerne, som du ikke er opmærksom på, men nok så vigtigt for os er vores tvivl om, hvorvidt vores foreløbige forståelse af problemerne er rigtig. Den skulle jo gerne stemme med det landmænd og andre jordbrugere ved om de faktiske forhold i landbruget.

Der er begrænsede pladser, så tilmelding er nødvendig.

Af linket fremgår et udfoldet program og også praktiske oplysninger. Vi tilbyder 85 kr. i støtte til transport. Frist for tilmelding d. 27. oktober.

Vi håber, at du vil være interesseret i at deltage, og vi ser frem til at høre fra dig.

Mvh.Natalia Lehrmann og Ole Færgeman

Program

13.30-13.40: Velkomst og introduktion til dagen v. Natalia Lehrmann, NOAH – Friends of the Earth Denmark

13.40-13.50: Præsentationsrunde af deltagerne

13.50-14.00: Højskolen og landbruget – nu og i Ludvig Schrøders tid v. repræsentant fra højskolen

14.00 – 14.30: Naturen, de små landmænd og Den fælleseuropæiske landbrugspolitik v. Ole Færgeman, Frie Bønder – Levende Land

14.30 – 15.00: Diskussion

15.00 – 15.15: Pause, kaffe, the, kage, frugt e.lign.

15.15- 15.45: Danmark og den fælleseuropæiske landbrugspolitik v. Peter Andersen, Chefkonsulent, Landbrugsstyrelsen.

15.45 – 16.30: Diskussion

17:00 – 18:30: Åbent hus med workshopdeltagere, elever, lokale borgere mv. mm.

18.30-19.30: Middag (kun Jyderup – egenbetaling 50 kr.)

Link til oplæg til diskussion:
Oplæg til diskussion om landbruget
v. Ole Færgeman, Frie Bønder – Levende Land

 

fbll workshop

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.