Sommertræf ved Ravnsø 6. august

Medlemmer af Frie Bønder – Levende Land inviteres til:

Sommertræf ved Ravnsø i det midtjyske højland 6. august 2017

Program:

  1. Kl. 11-12: Ankomst
  2. Kl. 12: Frokost med grill, brød og salat ved Ravnsø. Kør ned ad Hyllingvej, mødestedet finder du lidt før nr. 14. Her er der skov på venstre hånd og vi mødes ved søen på højre hånd.
  3. Efter frokost: Ole fortæller om sin og Annettes gård og om området ved Ranvsø. Derefter er der vandring i engene ved Skovbakkevej 12, hvor Per Gullack Nielsen fortæller om gårdens historie og om naturnært kvæghold.
  4. Kl. 15: Kaffe og kage hos Per og Ardie, Skovbakkevej 12.
  5. Kl. 16: Forventet sluttidspunkt. Interesserede kan overnatte i telt ved Ravnsø.

Du skal være medlem af foreningen (eller tegne medlemsskab senest på tilmeldingsdagen) for at deltage. Til gengæld får du frokosten og øvrigt traktement betalt af foreningen. Kødet og pølserne til grillen vil være lokaltproduceret fra dyrevenlige landbrug.

Husk gummistøvler til vandringen i engene.

Mødested: Hyllingvej, 8680 Ry

Din tilmelding er bindende og skal gives senest 30. juli til Karen Olesen på e-mail karen.a.olesen@gmail.com eller på telefon 3072 0544.

Sommertræf-2017

Udgivet i Ikke kategoriseret | Kommentarer slået fra

Sommerfest på Stadebjerggård 29. juli

Andreas Åbling inviterer for 17. gang til en spændende eftermiddag med fortælling, musik, sang, og optræden af mange nationaliteter.

Andreas Åbling skriver om programmet:

Kl. 14: Velkomst. “Center Royal Band” fra Løgumkloster spiller harmonikamusik.

Kl. 15: Museumsinspektør, Elsemarie Dam-Jensen, fortæller om
“Liv og sjæl i gamle huse – Bygningskultur i Vestslesvig”, Bygnings- og landskabsbeskyttelse og -bevarelse.

 Kadriye Lebro fra Tyrkiet synger.
 Anette, Gerhard, Christian og Konrad Perchalle fra Berlin synger, spiller og danser.
 Arnold Block fra Tyskland spiller guitar.
 “Den fynske sanglærke” leder fællessang med danske sange.
 Leire og Iker fra Baskerlandet (Spanien) synger og danser.
 Leonie, Tim og Tamme fra Friedrich Wilhelm Lübke Koog synger “Alle die mit uns auf Karperfahrt fahren” og “Ich fliege mit dem “Fliegeteppich”
 Iker arrangerer børnelege for alle.
 Saioa fra Baskerlandet, optræder. Hun bor i Berlin, og er skuespiller.
 “Center Royal Band” spiller op til dans med harmonikamusik,.
 Ulrich Holmsteen maler i løbet af eftermiddagen et oliemaleri.

Alle andre, som ønsker at optræde, kan melde sig spontant.

Der vil som sædvanlig sandsynligvis ske ændringer, udvidelser og overraskelser.

Ind imellem byder Stadebjerggård på kaffe eller te.

Det økologiske mejeri “Naturmælk” sponsorerer et bæger yoghurt til alle.

Næsten alle interesserede vil være velkomne.
Da ingen på Stadebjerggård har forstand på økonomi, koster deltagelse ikke noget, og ingen får betaling for optræden.

Andreas Åbling Petersen.
Stadebjerggård Ellum, Grænsevej 1, 6240 Løgumkloster.
Tlf. 74743117. e-mail. aablingpetersen@gmail.com

Sommerfest 2017

Udgivet i Ikke kategoriseret | Kommentarer slået fra

Mindeord – Kristen Touborg

En af Frie Bønder – Levende Lands trofaste støtter politiker og gårdejer Kristen Touborg er i dag afgået ved døden i en trafikulykke. Kristen var meget interesseret i at vise en anden vej end den konventionelle for landbruget og han bakkede op om FBLLs arbejde. Han var aktiv bonde siden 1968 på Klostermøllegaard i Gudum ved Lemvig.

Æret være hans minde

Politikeren Kristen Touborg Jensen død i trafikulykke

Udgivet i Ikke kategoriseret | Kommentarer slået fra

Rapport om madsuverænitet i Danmark

Denne rapport om landbrugets rolle for dansk madsuverænitet er skrevet af Ole Færgeman, Ole Kjærulff Davidsen og Hans Jørgen Nygaard. Den er Frie Bønder – Levende Lands bidrag til en mere omfattende rapport fra Forum for Madsuverænitet (Globalt Fokus), som også omfatter fiskeri. Vi skylder Nanna Clifforth, NOAH, mange tak for uvurderlige råd og forslag. Frie Bønder – Levende Land er La Via Campesina i Danmark.

Madsuverænitet i Danmark

Udgivet i Ikke kategoriseret | Kommentarer slået fra

Det nyeste medlemsblad er på gaden

Levende Land – Tidsskrift for Frie Bønder, sommer 2017, nr. 2. Læs det her:

Sommer 2017

Udgivet i Ikke kategoriseret | Kommentarer slået fra

Konference om madsuverænitet 3. maj på Christiansborg

INVITATION

Landmænd, fiskere og vores mad

– konference om madsuverænitet 3. maj 2017

Vores landbrugsjord og vores havmiljø er ikke i god
stand. Intensiv dyrkning og brutalt fiskeri forringer
frugtbarheden af jorden og af havets økosystemer og
fiskebestande. Fiskekvoter og landbrugsjord ejes i dag i høj
grad af store selskaber og udenlandske investorer, mens
småproducenterne får stadigt sværere vilkår. Samtidig har
vores produktion og forbrug af fødevarer i Danmark også
konsekvenser i andre lande, når vi importerer fødevarer
såvel som foder til den danske produktion.

Forum for Madsuverænitet har derfor inviteret to danske
og to udenlandske fiskere og landmænd til at fortælle om,
hvordan de som madproducenter kæmper for at få den
demokratiske kontrol og ejerskabet over vores ressourcer
tilbage og hvilke løsninger de ser – i Danmark og globalt.

Sammen med oplægsholderne og konferencens
deltagere ønsker Forum for Madsuverænitet at starte en
samtale om, hvordan vi gennem landbrugs-, fiskeri- og
handelspolitikker såvel som organisering og lokalisering
af vores forbrug kan skabe en demokratisk kontrolleret
madproduktion, der tager hensyn til miljø, klima og kultur.

I dagens Danmark er der masser af mad i supermarkederne.
Så hvorfor skal vi bekymre os om, hvem der bestemmer, hvor den
kommer fra?

Konferencen foregår i Fællessalen på Christiansborg
og arrangeres i samarbejde med Enhedslisten og
Alternativet.

Af hensyn til reglerne på Christiansborg er det
vigtigt, at du tilmelder dig senest den 1. Maj.
Benyt gæsteindgangen ved hovedtrappen. Bemærk
at der er sikkerhedstjek ved indgangen. Kom derfor
gerne en halv time før konferencen starter.

PROGRAM


13.00-13.10 Velkommen
Nanna Clifforth, Forum for Madsuverænitet,
Danmark

13.10-13.50 Konceptet madsuverænitet
Landbrug og madsuverænitet globalt
Genevieve Savigny, La Via Campesina, Frankrig

13.50-14.20 Landbrug og madsuverænitet i Danmark
Ole Færgeman, Frie Bønder – Levende Land,
Danmark

14.20-14.50 Fiskeri og madsuverænitet globalt
Jesu Ratinam, National Fishworkers Forum og
World Forum of Fisher Peoples, Indien

14.50-15.10 PAUSE med kaffe og the

15.10-15.40 Fiskeri og madsuverænitet i Danmark
Knud Andersen, Levende Hav, Danmark

15.40-16.40 Spørgsmål til panelet
Oplægsholdere og politikere fra Enhedslisten og
Alternativet

16.40-16.50 Afrunding
Nanna Clifforth, Forum for Madsuverænitet,
Danmark

Større dele af konferencen vil foregå på engelsk, men der er
mulighed til at stille spørgsmål på dansk.

Læs mere her: Frie Bønders gruppe på Facebook

Udgivet i Ikke kategoriseret | Kommentarer slået fra

Fødevarestyrelsen vs havehønen

Af Tanja Pedersen, februar 2017

I november 2016 besluttede Fødevarestyrelsen at indføre “staldpligt” for alle høns og kalkuner i Danmark. Årsagen var fund af vilde fugle med fugleinfluenza af en type, der ikke smitter mennesker. I samme omgang blev gæs, ænder og opdrættet fjervildt fritaget for staldpligten, og Fødevarestyrelsens begrundelse var- og er, at disse typer fjerkræ ikke kan holdes indendøre. Den lader vi stå lidt.

Fødevarestyrelsen har begrundet staldpligten for høns forskelligt henover de sidste tre måneder.

Først ville det være tragisk hvis en havehønseflok blev smittet med influenza og skulle aflives.
Derefter skulle eksporten af industrielt fjerkræ beskyttes, og staldpligten var indført for at vise dansk handlekraft over for eksportmarkederne, især Asien.
For et par uger siden blev begrundelsen ændret til, at det var internationale regler der skulle følges, hvilket er usandt. Der er ingen internationale regler der påbyder staldpligt. Det er op til hvert land at afgøre.

Der er fundet ét udbrud af fugleinfluenza i en tamfuglebesætning i Danmark siden november 2016. Nej, det passer ikke, der har været to, men det vender jeg tilbage til. Fundet i en andebesætning i Nordsjælland i november 2016 udløste sikkerhedszoner og eksportrestriktioner. De restriktioner frafalder i dag, og Danmark kan igen eksportere hanekamme og hønsefødder til Kina og Korea.

Det andet fund af fugleinfluenza i en tamfuglebesætning i Danmark skete på et frilandsmuseum på Lolland i begyndelsen af 2017, hvor nogle gæs var blevet ramt, og straks blev sikkerhedszoner og restriktioner indført…, eller nej, det blev der netop ikke! Fødevarestyrelsen ændrede endnu engang mening, og gik denne gang i pressen og hævdede, at gæssene på museet var udstillingsdyr og ikke beregnet til konsum, så de udgjorde ingen fare for eksporten. Den lader vi også stå lidt.

Det mest væsentlige skal naturligvis også med. De fund af fugleinfluenza i landene omkring os, har primært været i hermetisk lukkede besætninger. Du ved, de store grå haller ingen rigtig ved hvad gemmer, hvor der er påbudsskilte langs tilkørselsvejen, krav om hat, blå plasticsko og desinficering inden indgang, og hvor du næsten skal igennem sikkerhedskontrol med fremvisning af sundhedsattest og ID-kort før du bliver lukket ind. Dér har fugleinfluenzaen huseret. Millioner af dyr i EU er blevet aflivet i kæmpemæssige, lukkede industribesætninger, hvor høns, gæs og ænder går samlet i tusindvis af gangen, uden adgang til strøelse eller frisk luft.

Tilbage til mine havehøns. Jeg har høns i haven. I haven, ikke i hønsehuset, ikke i stalden, i haven. H-A-V-E-N! Jeg har ikke 10.000, 100.000 eller 1.000.000 høns. Jeg har det der passer sig til en have! Fødevarestyrelsen kræver fortsat at mine havehøns skal holdes under tag. Der er ikke nogen saglig begrundelse for det. Fødevarestyrelsen er tavs. Fødevareminister Esben Lunde Larsen er tavs. Kun røster fra frustrerede frilandsopdrættere og havehønsholdere fylder lidt op i medierne nu og da.

Vores Fødevarestyrelse har skuffet fælt i denne sag. De er ikke troværdige. De lytter ikke til eksperter og læser ikke videnskabelige rapporter der fortæller, at fugleinfluenza ikke kan stoppes via staldpligt, men begrænses ved at fokusere på menneskelig overførsel af smitten (transport til slagteri, levering af foder, handel med rugeæg og avlsdyr på tværs af grænser osv.). Fødevarestyrelsen lytter kun til dem der sidder på kransekagetoppen og sælger frosne kyllingelår til Beijing, ikke til mig, havehønsejeren, med hul i lommeforet.

Der er et sted mellem 80.000 og 100.000 familier med høns i haverne i Danmark.
Der er omtrent 200 erhverv der beskæftiger sig med eksport af fjerkræ i Danmark.
Hvem bliver tilgodeset i denne sag?

Der er påviseligt ingen effekt af staldpligt for høns. Der er ingen saglig begrundelse for staldpligt. Der er kun gene og omkostninger for både fjerkræholdere og dyr.

Hvor længe skal vi blive ved med at finde os i at blive kostet rundt af Fødevarestyrelsen? Hvor er fødevareministeren i denne sag? Hvornår bliver staldpligten sløjfet?

Vi forlanger svar, og vi forlanger ret til at lukke vores høns ud hvor de hører til: under den blå himmel!

jokke på vej

Udgivet i Debatindlæg | Kommentarer slået fra

Frie Bønder har fået ny bestyrelse

Frie Bønder – Levende Land har holdt landsmøde den 18. februar 2017. Efter valget ser bestyrelsen således ud:

Stående fra venstre: Formand Hans Jørgen Nygaard, Anders Hedegaard, Jan Olesen, Kristian Stokholm, Ole Færgemann og Lone Vitus. Siddende fra venstre: Næstformand Henrik Kuske Schou, Tonny Hansen og Ole Kjærulff Davidsen.

Stående fra venstre: Formand Hans Jørgen Nygaard, Anders Hedegaard, Jan Olesen, Kristian Stokholm, Ole Færgemann og Lone Vitus. Siddende fra venstre: Næstformand Henrik Kuske Schou, Tonny Hansen og Ole Kjærulff Davidsen.
Første store opgave for bestyrelsen bliver at komme med et høringssvar til EU, om hvordan landbrugsstøtteordningerne fra 2020 bør skrues sammen.
EUs landbrugstøtteordninger er et vældig effektivt og omfattende styringsinstrument for tilstandene ude i landområderne. Og i alt fylder dette område ca. 40 % af budgettet i EU. I Frie Bønder – Levende Land ser vi meget gerne, at støtten ikke kun gives til produktion og eksport, men også til udvikling af liv, lykke og bosætning i landdistrikterne i samklang med en natur- og miljøvenlig produktion af en stor diversitet af fødevarer.Hvad er vigtigt for dig? Send dit forslag til formand Hans Jørgen Nygaard på hjnygaard@nordfiber.dk

Udgivet i Ikke kategoriseret | Kommentarer slået fra

Landsmøde i Frie Bønder – Levende Land 18. februar 2017

Alle medlemmer inviteres hermed til: Landsmøde i Frie Bønder – Levende Land, lørdag, den 18. februar 2017, i Gelsted Forsamlingshus, Kingstrupvej 146, 5591 Gelsted, Fyn.

Program for Landsmødet

Kl. 9.30 Ankomst med hjemmebagt morgenbrød

Kl. 10.00-12.00: Oplæg ved journalist, Jørgen Steen Nielsen, som har skrevet bogen, ”Hvad skal vi med landbruget?”, i denne rejser han et hyperaktuelt spørgsmål, der deler vandene og afspejler divergerende værdisæt.

For hvad pokker sker der, og hvordan er det hele røget af sporet. Hver dag lukker to danske landbrug. Fremskriver vi udviklingen, er der om godt et årti én enkelt industriel landbrugsgigant tilbage i Danmark.

Det er for en lægmand helt ubegribelige tal, særligt når den danske kultur har båret præg af at være et stolt landbrugsland, hvor vi for ganske få generationer tilbage alle havde en tilknytning til landbruget.

Kom og hør, hvad mere om hans tanker…! Oplægget bliver efterfulgt af debat, hvis der er interesse for det

Kl. 12.00 Frokost af gode råvarer. Der er også alternativer til veganere/vegetarer. Øl og vand kan købes

Kl. 13.00 Landsmøde med dagsorden efter vedtægterne

Kl. 15.00 Kaffe og kage serveres under Landsmødet

Kl. 16.00 Landsmødet forventes afsluttet

Tilmelding til frokosten senest den, 12. februar 2016 – til Karen Olesen, 30 72 05 44 / 75 38 95 54, eller via e-mail info@levend-land.dk

Er du ikke medlem af Frie Bønder – Levende Land, kan du melde dig ind via ovenstående e-mailadresse.

Hjemmebag

Udgivet i Ikke kategoriseret | Kommentarer slået fra

Intensiv dyreproduktion er et absurd fænomen

December 16, 2016|
Jette Rosenkvist, Haderslev

DEBAT: Inden for blot de seneste 20 år er den animalske produktion blevet så intensiv på gigantiske bedrifter, at der reelt er tale om fabriksproduktion.

Mennesker har i langt størstedelen af vor ca. 200.000 årige eksistens som homo sapiens været jægere og samlere. Først for ca. 10.000 år siden begyndte vi at dyrke agerbrug og domesticere dyr.
 
Landbruget har i årtusinder typisk været et familieforetagende af beskedent omfang primært mhp. selvforsyning og derfor med blot få typisk køer, grise og høns. Således var det til langt op i det 20. århundrede.
 
De seneste fire-fem årtier er flere og flere dyr blevet koncentreret på stadigt færre landbrug, og inden for blot de seneste 20 år er den animalske produktion blevet så intensiv på gigantiske bedrifter, at der reelt er tale om fabriksproduktion. Hvorledes er det kommet så vidt?
 
Da vi var jægere og samlere, havde vi ikke den stærke sondring mellem menneskelig kultur og natur, vi så os selv som en del af naturen og i vid udstrækning som værende sjælsforbundne med dyrene. I forbindelse med at vi fandt på at holde landbrugsdyr og dermed tage magten over dem, mistede de gradvist deres status som medskabninger, som en del af os.
 
Fabriksproduktion af dyr
Den nuværende fabriksform med tusinder af dyr på samme landbrugsbedrift betyder, at dyrene ikke længere tælles i individer, men opgøres i enheder. Dyrene presses så hårdt, at de dør i hobetal inden slagtning, eksempelvis dør ca. 12 mio. grise årligt i den danske svineproduktion inden slagtealder ud af en samlet produktion på omkring 40 mio. individer.
 
Grise lever i et så trangt og goldt miljø, at man må halekupere, for at de ikke i frustration og stress skal bide hinandens haler af. Hver 3. slagtesvin får mavesår inden slagtealder 5-6 mdr. gammel. Søer fikseres ca. halvdelen af deres to-tre-årige, produktive liv, over halvdelen udvikler mavesår.
 
En gris er et naturligt aktivt og intelligent dyr, som bruger op til 12 timer i døgnet til fødesøgning. Grise kan lære symbolsprog, samarbejder med flokmedlemmer og kan bruge værktøj. Grise er sociale dyr, som både nyder leg og samvær med hinanden.
 
Lora Marino, neuroforsker Emory Universitet:
- “Grise har samme kognitive kapacitet som f.eks. hunde, chimpanser, elefanter og delfiner.”
 
Professor Donald Broom, Cambridge University Veterinary School:
- “Grise har kognitiv formåen til at være ganske sofistikerede, mere sofistikerede end hunde og helt bestemt mere end 3-årige børn.”
 
Den danske industrikylling er en fremavlet vanskabning, som vokser fra 50 g til 2 kg på blot 5 uger, hvilket medfører, at 80 pct. af kyllingerne er ude af stand til at gå normalt og må grundet smerter sidde en stor del af tiden.
 
En høne er et naturligt aktivt og nysgerrigt dyr, som i naturen bevæger sig op til syv km i døgnet. Kyllinger udruges i rugemaskiner og kommer aldrig i nærheden af en hønemor, som de kan søge beskyttelse og tryghed hos.
 
Forskning har påvist, at høne og kyllinger kommunikerer med hinanden, endnu før ungerne er udklækkede. Når kyllingerne er ude af æggene, lærer hønen dem vha. et veludviklet kommunikationssystem – lyde og andre signaler – hvad de kan spise, hvad der er farligt osv.
 
Professor i dyrevelfærd ved Bristol University, Christine Nicol:
- “Det tager kun en kylling få timer at udvikle evner til at forstå symboler og tal på niveau med det, som børn har efter måneder og år.”
 
I mælkeindustrien fjernes kalven fra koen 12-24 timer efter fødslen mhp. fornyet inseminering af koen, som holdes konstant drægtig, så mælkeydelsen forbliver maksimal. Ko og kalv kalder typisk på hinanden i dagevis efter adskillelse. Kalven har behov for at die hos sin mor, til den er 8-10 måneder, og det er naturligt for hunkalven at blive i flokken hos sin mor hele livet.
 
Videnskab har muliggjort, at mennesket vha. vaccinationer, medicinering, hormoner og antibiotika kan få dyr til at overleve under ekstreme eksistensvilkår.
 
Cambridge-deklarationen: Dyr er følende, bevidste væsner
Videnskab har imidlertid også givet indsigt i, at landbrugsdyr har bevaret naturlige instinkter, som de ligesom mennesker udviklede for tusinder af år siden. De har fysiske, følelsesmæssige og sociale behov, som medfører udtalt lidelse og smerte, når de negligeres.
 
Flere end 2.500 studier har påvist, at dyr helt ned til fisk er “følende væsener”: De er på individniveau i stand til at opfatte og sanse situationer omkring dem, ligesom de kan føle glædeog sorg, smerte og ensomhed.
 
Dette er forskere kommet frem til dels ved observation, dels ved undersøgelse af, hvilke hjernecentre dyr besidder. Eksempelvis har man opdaget, at store pattedyr har spejlneuroner, der betragtes som essentielle for at føle empati. Denne erkendelse resulterede i 2012 i den såkaldte “Cambridge Declaration on Consciousness”; en erklæring hvori en gruppe internationale, prominente neurovidenskabsfolk fastslår, at dyr er følende og bevidste væsener.
 
Industriel produktion af dyr er i strid med vore etiske normer
Idet vi indser, hvor meget dyrene ligner os selv, udvides vores evne til empati med dem. Tingsliggørelsen oprører i stigende grad det moderne menneske, det kompromitterer vore forestillinger om et civiliseret samfund med dyreetiske normer indebærende medskabningers ret til et liv i overensstemmelse med naturlig adfærd.
 
Således opfordrede en amerikansk juraprofessor, Gary L. Francione, i et interview på earthisland.org i august i år os til at ophøre med at behandle dyr som slaver. En israelsk historieprofessor og klummeskribent, Yuval Noah Harari, skrev i den britiske avis The Guardian i oktober 2015, at “menneskets behandling af dyr muligvis er historiens største forbrydelse”.
 
Det falder mange mennesker naturligt umiddelbart at hjælpe dyr i nød: at vende en bille om, der ligger sprællende på skjoldet, anmelde en gispende hund i en varm bil eller et tilskadekomment dyr. Ja, der står sågar i loven, at man har pligt til at hjælpe dyr i nød.
 
Derfor er det også et paradoks til stadig ubehag og frustration for mange ikke umiddelbart at kunne komme de lidende dyr i landbrugsindustrien til undsætning. Den danske dyreværnslov siger nemlig, at alle dyr har ret til at leve i overensstemmelse med fysiologiske, sundhedsmæssige og adfærdsmæssige behov, hvilket myndigheder og politikere meget komfortabelt har vedtaget, at landbrugsindustriens dyr gør. Det er som bekendt magthaverne, der definerer virkeligheden.
 
Animalsk produktion forårsager overskridelse af planetariske grænser
Masseproduktion af dyr overskrider ikke blot vore etiske normer, men også klodens grænser. Det anerkendte, internationale tidsskrift, Science, anførte i en artikel i januar 2015, at mennesker har overskredet 4 ud af 9 såkaldte planetariske grænser. En overskridelse som betyder destabilisering af det globale miljø.
 
Husdyrproduktion er involveret i alle overskridelser: skovrydning, udrydning af dyrearter, drivhusgasudledning og udløb af kvælstof og fosfor til havene. Af artiklen fremgår, at vedvarende og yderligere overskridelse af grænserne på få årtier kan gøre jorden til en ugæstfri planet for mennesker.
 
Derudover forårsager verdens ca. 70 mia. landbrugsdyr talrige andre problemer:
Sult: Over 50 pct af verdens afgrøder anvendes som foder til landbrugsdyr. Under 1/3 af den energimængde der investeres i dyrene i form af korn, majs osv. kommer retur i form af kød og mejeriprodukter. Med andre ord går mere end 2/3 af energien tabt ved såkaldt forædling.
Vandmangel: knapt halvdelen af verdens vand går til produktion af animalske produkter. Et kilo oksekød kræver 15.400 liter vand at producere, svarende til hvad én person bruger på brusebade på et år.
Jord-, luft- og vandforurening: landbrugsdyr er væsentligste kilde til vandforurening. Udover CO2 forurenes også med metan, nitrogen, ammoniak, hormoner, resistente bakterier, tungmetaller m.v.
Antibiotikaresistens: 70 pct. af al verdens antibiotika bruges til produktionsdyr. Det enorme forbrug forårsager resistente bakterier som til sidst gør antibiotika virkningsløst.
Livsstilssygdomme forårsaget af fejlagtig kost.
 
Protein-myten helliggør masseproduktion af dyr
Takket være landbrugsindustriens effektive og omfattende lobby- og reklamevirksomhed er det en særdeles velplejet myte, at mennesket har behov for såvel kød som mejeriprodukter for at vokse og trives optimalt.
 
De færreste ved, at det eneste næringsstof, man som hovedregel ikke kan få dækket ved en plantebaseret kost, er B12. Der er dog ved at blive prikket hul på myten takket være diverse lægers forskning og offentliggørelse af videnskabelige undersøgelser i såvel bøger som på internetplatforme. Et eksempel er verdens hidtil mest omfattende, videnskabelige studium af sammenhængen mellem kost og sundhed, bogen ”Kina-studiet”, som udkom i 2006 på engelsk og på dansk i 2016.
 
Den overordnede konklusion i bogen er: jo lavere animalsk konsum, jo lavere risiko for såkaldte livsstilssygdomme som hjertekarlidelser, kræft, sukkersyge, fedme, autoimmune lidelser m.v. Planter indeholder nemlig i forhold til animalske produkter et meget højt indhold af mineraler, vitaminer antioxidanter og fibre, der beskytter mod en række sygdomme.
 
Inden for de seneste år er forskere endvidere blevet opmærksomme på, hvor vigtig en sund og mangfoldig tarmflora er for menneskets sundhed. Det ansete britiske tidsskrift “Gut” publicerede nyligt et studium, hvoraf fremgik, at veganere havde den sundeste tarmflora.
 
På baggrund af ovenstående har læger på internationalt plan sluttet sig sammen i en amerikansk funderet lægeforening, Physicians Committee for Responsible Medicine. Foreningen udgøres p.t. af 12.000 læger og 150.000 øvrige medlemmer, som arbejder for udbredelsen af såvel forebyggelse som helbredelse af sygdomme med vegansk kost.
 
Stigning i antallet af fleksitarer, vegetarer og veganere
Der pågår en stille madrevolution i store dele af verden. Hver dag vælger flere og flere mennesker at skære ned på eller helt fravælge produkter, som kommer fra dyr: 15 pct. af den amerikanske befolkning er holdt op med at spise kød fra firbenede dyr, såkaldt rødt kød, 20 pct. af englændere mellem 16 og 24 år er vegetarer, mens det gælder 12 pct. af resten af befolkningen.
 
I Kina har myndighederne opfordret til en kødreduktion på 50 pct., mens den hollandske regering anbefaler et maksimalt, ugentligt indtag af kød på 500 g. Antallet af vegetarer og veganere er i Danmark steget fra 3,9 pct. af befolkningen i 2010 til 9 pct. iflg. en Gallup-måling foretaget i 2016.
 
Pseudo-kød og plantemælk
Den vegetariske madrevolution bliver hjulpet godt på vej af diverse kødalternativer, som ligner kød såvel smags- som strukturmæssigt i en grad, så selv garvede gourmet-kokke kan have svært ved at kende forskel.
 
Tiltroen til, at fremtidens “kød” er plantebaseret, er høj. Det afspejles i det faktum, at USA’s største kødproducent, Tyson Foods, har købt sig til en 5 pct. ejerandel i pseudokødfirmaet Beyond Meat i lighed med bl.a. Microsoft-stifteren Bill Gates. Tyson Foods kaldte i pressemeddelelsen, som fulgte investeringen, det plantebaserede “kød” for et “gamechanging product”. Beyond Meat blev grundlagt i 2009 og har siden start fordoblet sit salg årligt.
 
I takt med at protein-myten gradvist afdækkes, falder også interessen for komælk, hvorimod plantemælkindustrien er i vækst. Bogen ”Kina-studiet” dokumenterer, hvorledes forekomsten af knogleskørhed, bryst- og prostatacancer er størst i de lande og de befolkningssegmenter, hvor der indtages flest komælksprodukter.
 
Kloden skriger på politisk mod og handling
Summa summarum: intensiv produktion af dyr er et absurd, destruktivt, kulturelt fænomen, ude af trit med såvel bæredygtigheds- som etiske normer.
 
Ingen tvivl om at tendensen overordnet set går i den rigtige retning væk fra animalsk forbrug. Spørgsmålet er, om det går hurtigt nok til at afværge irreversible, miljømæssige katastrofer uden politisk handling. Eksempelvis er klimaeksperter enige om, at tempoet i temperatursænkende tiltag skal øges markant, hvis vi skal undgå temperaturstigninger over 2 grader.
 
Det giver anledning til undren, at husdyrproduktion ikke spiller en større rolle ved diverse klimatopmøder. Den anerkendte, internationale miljøorganisation “Friends of the Earth” vurderer, at husdyrproduktion direkte og indirekte står for ca. 1/3 af den globale opvarmning. Miljørådgivere i Verdensbanken anslår, at andelen snarere er omkring 50 pct. Det er nu 10 år siden, at den videnskabelige FN-rapport “Livestock’s Long Shadow” udkom og redegjorde for den globale husdyrproduktions talrige, fatale konsekvenser. Skiftende danske regeringspolitikere har negligeret rapporten lige siden dens udgivelse.
 
Danmark er et af de lande i verden, som har forholdsmæssigt størst animalsk produktion med over 200 mio. dyr årligt. Det er ikke nok, at magthavere – som de kinesiske og hollandske – anbefaler lavere kødforbrug – der må konkret politisk handling til at skubbe udviklingen i rigtig retning.
 
Et sted at starte politisk var at inkludere miljøomkostningerne i prisen på animalske produkter fremfor at negligere de ubetalte omkostninger og skubbe regningen foran os. Afgifter er netop, hvad et forskerhold fra Oxford University opfordrer til i et nyligt publiceret studium. Forskerne foreslår en afgift på 40 pct. på oksekød og 20 pct. på mælk. Afgifterne vil medføre et lavere forbrug af disse produkter og dermed sænke udledningen af drivhusgas med én mia. ton om året – omtrent svarende til udledningen fra hele verdens luftfartsindustri.
 
Danmark nyder international anerkendelse for landets fremskredne basering af el-forsyning på sol- og vindenergi. Danmark har det ressource- og vidensmæssige overskud til også at være frontløber, når det gælder omlægning af landbrug fra animalsk masseproduktion til bæredygtigt, økologisk, primært plantebaseret landbrug.
 
Den danske befolkning er som andre befolkninger i færd med omlægning til bæredygtig ernæring. Vi savner politisk mod og lederskab til en nødvendig acceleration af udviklingen.
 
Kære politiker, tag nu hovedet ud af busken og tyren ved hornene og før den ud af kødindustrien.
 
Viden forpligter
Da intensiv produktion af dyr startede for årtier siden, var det i vid udstrækning på baggrund af uvidenhed om de fatale konsekvenser for dyr, mennesker og miljø. At fortsætte denne praksis på trods af viden er en forbrydelse. Med magt og viden følger ikke ret, men pligt og ansvar. Intensiv produktion af dyr er gårsdagens forfejlede produktionsform, en anakronisme.

gris

Udgivet i Ikke kategoriseret | Kommentarer slået fra