Intensiv dyreproduktion er et absurd fænomen

December 16, 2016|
Jette Rosenkvist, Haderslev

DEBAT: Inden for blot de seneste 20 år er den animalske produktion blevet så intensiv på gigantiske bedrifter, at der reelt er tale om fabriksproduktion.

Mennesker har i langt størstedelen af vor ca. 200.000 årige eksistens som homo sapiens været jægere og samlere. Først for ca. 10.000 år siden begyndte vi at dyrke agerbrug og domesticere dyr.
 
Landbruget har i årtusinder typisk været et familieforetagende af beskedent omfang primært mhp. selvforsyning og derfor med blot få typisk køer, grise og høns. Således var det til langt op i det 20. århundrede.
 
De seneste fire-fem årtier er flere og flere dyr blevet koncentreret på stadigt færre landbrug, og inden for blot de seneste 20 år er den animalske produktion blevet så intensiv på gigantiske bedrifter, at der reelt er tale om fabriksproduktion. Hvorledes er det kommet så vidt?
 
Da vi var jægere og samlere, havde vi ikke den stærke sondring mellem menneskelig kultur og natur, vi så os selv som en del af naturen og i vid udstrækning som værende sjælsforbundne med dyrene. I forbindelse med at vi fandt på at holde landbrugsdyr og dermed tage magten over dem, mistede de gradvist deres status som medskabninger, som en del af os.
 
Fabriksproduktion af dyr
Den nuværende fabriksform med tusinder af dyr på samme landbrugsbedrift betyder, at dyrene ikke længere tælles i individer, men opgøres i enheder. Dyrene presses så hårdt, at de dør i hobetal inden slagtning, eksempelvis dør ca. 12 mio. grise årligt i den danske svineproduktion inden slagtealder ud af en samlet produktion på omkring 40 mio. individer.
 
Grise lever i et så trangt og goldt miljø, at man må halekupere, for at de ikke i frustration og stress skal bide hinandens haler af. Hver 3. slagtesvin får mavesår inden slagtealder 5-6 mdr. gammel. Søer fikseres ca. halvdelen af deres to-tre-årige, produktive liv, over halvdelen udvikler mavesår.
 
En gris er et naturligt aktivt og intelligent dyr, som bruger op til 12 timer i døgnet til fødesøgning. Grise kan lære symbolsprog, samarbejder med flokmedlemmer og kan bruge værktøj. Grise er sociale dyr, som både nyder leg og samvær med hinanden.
 
Lora Marino, neuroforsker Emory Universitet:
- “Grise har samme kognitive kapacitet som f.eks. hunde, chimpanser, elefanter og delfiner.”
 
Professor Donald Broom, Cambridge University Veterinary School:
- “Grise har kognitiv formåen til at være ganske sofistikerede, mere sofistikerede end hunde og helt bestemt mere end 3-årige børn.”
 
Den danske industrikylling er en fremavlet vanskabning, som vokser fra 50 g til 2 kg på blot 5 uger, hvilket medfører, at 80 pct. af kyllingerne er ude af stand til at gå normalt og må grundet smerter sidde en stor del af tiden.
 
En høne er et naturligt aktivt og nysgerrigt dyr, som i naturen bevæger sig op til syv km i døgnet. Kyllinger udruges i rugemaskiner og kommer aldrig i nærheden af en hønemor, som de kan søge beskyttelse og tryghed hos.
 
Forskning har påvist, at høne og kyllinger kommunikerer med hinanden, endnu før ungerne er udklækkede. Når kyllingerne er ude af æggene, lærer hønen dem vha. et veludviklet kommunikationssystem – lyde og andre signaler – hvad de kan spise, hvad der er farligt osv.
 
Professor i dyrevelfærd ved Bristol University, Christine Nicol:
- “Det tager kun en kylling få timer at udvikle evner til at forstå symboler og tal på niveau med det, som børn har efter måneder og år.”
 
I mælkeindustrien fjernes kalven fra koen 12-24 timer efter fødslen mhp. fornyet inseminering af koen, som holdes konstant drægtig, så mælkeydelsen forbliver maksimal. Ko og kalv kalder typisk på hinanden i dagevis efter adskillelse. Kalven har behov for at die hos sin mor, til den er 8-10 måneder, og det er naturligt for hunkalven at blive i flokken hos sin mor hele livet.
 
Videnskab har muliggjort, at mennesket vha. vaccinationer, medicinering, hormoner og antibiotika kan få dyr til at overleve under ekstreme eksistensvilkår.
 
Cambridge-deklarationen: Dyr er følende, bevidste væsner
Videnskab har imidlertid også givet indsigt i, at landbrugsdyr har bevaret naturlige instinkter, som de ligesom mennesker udviklede for tusinder af år siden. De har fysiske, følelsesmæssige og sociale behov, som medfører udtalt lidelse og smerte, når de negligeres.
 
Flere end 2.500 studier har påvist, at dyr helt ned til fisk er “følende væsener”: De er på individniveau i stand til at opfatte og sanse situationer omkring dem, ligesom de kan føle glædeog sorg, smerte og ensomhed.
 
Dette er forskere kommet frem til dels ved observation, dels ved undersøgelse af, hvilke hjernecentre dyr besidder. Eksempelvis har man opdaget, at store pattedyr har spejlneuroner, der betragtes som essentielle for at føle empati. Denne erkendelse resulterede i 2012 i den såkaldte “Cambridge Declaration on Consciousness”; en erklæring hvori en gruppe internationale, prominente neurovidenskabsfolk fastslår, at dyr er følende og bevidste væsener.
 
Industriel produktion af dyr er i strid med vore etiske normer
Idet vi indser, hvor meget dyrene ligner os selv, udvides vores evne til empati med dem. Tingsliggørelsen oprører i stigende grad det moderne menneske, det kompromitterer vore forestillinger om et civiliseret samfund med dyreetiske normer indebærende medskabningers ret til et liv i overensstemmelse med naturlig adfærd.
 
Således opfordrede en amerikansk juraprofessor, Gary L. Francione, i et interview på earthisland.org i august i år os til at ophøre med at behandle dyr som slaver. En israelsk historieprofessor og klummeskribent, Yuval Noah Harari, skrev i den britiske avis The Guardian i oktober 2015, at “menneskets behandling af dyr muligvis er historiens største forbrydelse”.
 
Det falder mange mennesker naturligt umiddelbart at hjælpe dyr i nød: at vende en bille om, der ligger sprællende på skjoldet, anmelde en gispende hund i en varm bil eller et tilskadekomment dyr. Ja, der står sågar i loven, at man har pligt til at hjælpe dyr i nød.
 
Derfor er det også et paradoks til stadig ubehag og frustration for mange ikke umiddelbart at kunne komme de lidende dyr i landbrugsindustrien til undsætning. Den danske dyreværnslov siger nemlig, at alle dyr har ret til at leve i overensstemmelse med fysiologiske, sundhedsmæssige og adfærdsmæssige behov, hvilket myndigheder og politikere meget komfortabelt har vedtaget, at landbrugsindustriens dyr gør. Det er som bekendt magthaverne, der definerer virkeligheden.
 
Animalsk produktion forårsager overskridelse af planetariske grænser
Masseproduktion af dyr overskrider ikke blot vore etiske normer, men også klodens grænser. Det anerkendte, internationale tidsskrift, Science, anførte i en artikel i januar 2015, at mennesker har overskredet 4 ud af 9 såkaldte planetariske grænser. En overskridelse som betyder destabilisering af det globale miljø.
 
Husdyrproduktion er involveret i alle overskridelser: skovrydning, udrydning af dyrearter, drivhusgasudledning og udløb af kvælstof og fosfor til havene. Af artiklen fremgår, at vedvarende og yderligere overskridelse af grænserne på få årtier kan gøre jorden til en ugæstfri planet for mennesker.
 
Derudover forårsager verdens ca. 70 mia. landbrugsdyr talrige andre problemer:
Sult: Over 50 pct af verdens afgrøder anvendes som foder til landbrugsdyr. Under 1/3 af den energimængde der investeres i dyrene i form af korn, majs osv. kommer retur i form af kød og mejeriprodukter. Med andre ord går mere end 2/3 af energien tabt ved såkaldt forædling.
Vandmangel: knapt halvdelen af verdens vand går til produktion af animalske produkter. Et kilo oksekød kræver 15.400 liter vand at producere, svarende til hvad én person bruger på brusebade på et år.
Jord-, luft- og vandforurening: landbrugsdyr er væsentligste kilde til vandforurening. Udover CO2 forurenes også med metan, nitrogen, ammoniak, hormoner, resistente bakterier, tungmetaller m.v.
Antibiotikaresistens: 70 pct. af al verdens antibiotika bruges til produktionsdyr. Det enorme forbrug forårsager resistente bakterier som til sidst gør antibiotika virkningsløst.
Livsstilssygdomme forårsaget af fejlagtig kost.
 
Protein-myten helliggør masseproduktion af dyr
Takket være landbrugsindustriens effektive og omfattende lobby- og reklamevirksomhed er det en særdeles velplejet myte, at mennesket har behov for såvel kød som mejeriprodukter for at vokse og trives optimalt.
 
De færreste ved, at det eneste næringsstof, man som hovedregel ikke kan få dækket ved en plantebaseret kost, er B12. Der er dog ved at blive prikket hul på myten takket være diverse lægers forskning og offentliggørelse af videnskabelige undersøgelser i såvel bøger som på internetplatforme. Et eksempel er verdens hidtil mest omfattende, videnskabelige studium af sammenhængen mellem kost og sundhed, bogen ”Kina-studiet”, som udkom i 2006 på engelsk og på dansk i 2016.
 
Den overordnede konklusion i bogen er: jo lavere animalsk konsum, jo lavere risiko for såkaldte livsstilssygdomme som hjertekarlidelser, kræft, sukkersyge, fedme, autoimmune lidelser m.v. Planter indeholder nemlig i forhold til animalske produkter et meget højt indhold af mineraler, vitaminer antioxidanter og fibre, der beskytter mod en række sygdomme.
 
Inden for de seneste år er forskere endvidere blevet opmærksomme på, hvor vigtig en sund og mangfoldig tarmflora er for menneskets sundhed. Det ansete britiske tidsskrift “Gut” publicerede nyligt et studium, hvoraf fremgik, at veganere havde den sundeste tarmflora.
 
På baggrund af ovenstående har læger på internationalt plan sluttet sig sammen i en amerikansk funderet lægeforening, Physicians Committee for Responsible Medicine. Foreningen udgøres p.t. af 12.000 læger og 150.000 øvrige medlemmer, som arbejder for udbredelsen af såvel forebyggelse som helbredelse af sygdomme med vegansk kost.
 
Stigning i antallet af fleksitarer, vegetarer og veganere
Der pågår en stille madrevolution i store dele af verden. Hver dag vælger flere og flere mennesker at skære ned på eller helt fravælge produkter, som kommer fra dyr: 15 pct. af den amerikanske befolkning er holdt op med at spise kød fra firbenede dyr, såkaldt rødt kød, 20 pct. af englændere mellem 16 og 24 år er vegetarer, mens det gælder 12 pct. af resten af befolkningen.
 
I Kina har myndighederne opfordret til en kødreduktion på 50 pct., mens den hollandske regering anbefaler et maksimalt, ugentligt indtag af kød på 500 g. Antallet af vegetarer og veganere er i Danmark steget fra 3,9 pct. af befolkningen i 2010 til 9 pct. iflg. en Gallup-måling foretaget i 2016.
 
Pseudo-kød og plantemælk
Den vegetariske madrevolution bliver hjulpet godt på vej af diverse kødalternativer, som ligner kød såvel smags- som strukturmæssigt i en grad, så selv garvede gourmet-kokke kan have svært ved at kende forskel.
 
Tiltroen til, at fremtidens “kød” er plantebaseret, er høj. Det afspejles i det faktum, at USA’s største kødproducent, Tyson Foods, har købt sig til en 5 pct. ejerandel i pseudokødfirmaet Beyond Meat i lighed med bl.a. Microsoft-stifteren Bill Gates. Tyson Foods kaldte i pressemeddelelsen, som fulgte investeringen, det plantebaserede “kød” for et “gamechanging product”. Beyond Meat blev grundlagt i 2009 og har siden start fordoblet sit salg årligt.
 
I takt med at protein-myten gradvist afdækkes, falder også interessen for komælk, hvorimod plantemælkindustrien er i vækst. Bogen ”Kina-studiet” dokumenterer, hvorledes forekomsten af knogleskørhed, bryst- og prostatacancer er størst i de lande og de befolkningssegmenter, hvor der indtages flest komælksprodukter.
 
Kloden skriger på politisk mod og handling
Summa summarum: intensiv produktion af dyr er et absurd, destruktivt, kulturelt fænomen, ude af trit med såvel bæredygtigheds- som etiske normer.
 
Ingen tvivl om at tendensen overordnet set går i den rigtige retning væk fra animalsk forbrug. Spørgsmålet er, om det går hurtigt nok til at afværge irreversible, miljømæssige katastrofer uden politisk handling. Eksempelvis er klimaeksperter enige om, at tempoet i temperatursænkende tiltag skal øges markant, hvis vi skal undgå temperaturstigninger over 2 grader.
 
Det giver anledning til undren, at husdyrproduktion ikke spiller en større rolle ved diverse klimatopmøder. Den anerkendte, internationale miljøorganisation “Friends of the Earth” vurderer, at husdyrproduktion direkte og indirekte står for ca. 1/3 af den globale opvarmning. Miljørådgivere i Verdensbanken anslår, at andelen snarere er omkring 50 pct. Det er nu 10 år siden, at den videnskabelige FN-rapport “Livestock’s Long Shadow” udkom og redegjorde for den globale husdyrproduktions talrige, fatale konsekvenser. Skiftende danske regeringspolitikere har negligeret rapporten lige siden dens udgivelse.
 
Danmark er et af de lande i verden, som har forholdsmæssigt størst animalsk produktion med over 200 mio. dyr årligt. Det er ikke nok, at magthavere – som de kinesiske og hollandske – anbefaler lavere kødforbrug – der må konkret politisk handling til at skubbe udviklingen i rigtig retning.
 
Et sted at starte politisk var at inkludere miljøomkostningerne i prisen på animalske produkter fremfor at negligere de ubetalte omkostninger og skubbe regningen foran os. Afgifter er netop, hvad et forskerhold fra Oxford University opfordrer til i et nyligt publiceret studium. Forskerne foreslår en afgift på 40 pct. på oksekød og 20 pct. på mælk. Afgifterne vil medføre et lavere forbrug af disse produkter og dermed sænke udledningen af drivhusgas med én mia. ton om året – omtrent svarende til udledningen fra hele verdens luftfartsindustri.
 
Danmark nyder international anerkendelse for landets fremskredne basering af el-forsyning på sol- og vindenergi. Danmark har det ressource- og vidensmæssige overskud til også at være frontløber, når det gælder omlægning af landbrug fra animalsk masseproduktion til bæredygtigt, økologisk, primært plantebaseret landbrug.
 
Den danske befolkning er som andre befolkninger i færd med omlægning til bæredygtig ernæring. Vi savner politisk mod og lederskab til en nødvendig acceleration af udviklingen.
 
Kære politiker, tag nu hovedet ud af busken og tyren ved hornene og før den ud af kødindustrien.
 
Viden forpligter
Da intensiv produktion af dyr startede for årtier siden, var det i vid udstrækning på baggrund af uvidenhed om de fatale konsekvenser for dyr, mennesker og miljø. At fortsætte denne praksis på trods af viden er en forbrydelse. Med magt og viden følger ikke ret, men pligt og ansvar. Intensiv produktion af dyr er gårsdagens forfejlede produktionsform, en anakronisme.

gris

Udgivet i Ikke kategoriseret | Kommentarer slået fra

Fugleinfluenza: Fokus bør rettes mod at undgå transport af smitte fra vilde svømmefugle

Hos Dansk Fjerkræ Forum og Frie Bønder – Levende Land er man stærkt utilfredse med at Fødevarestyrelsen ifm. fugleinfluenza H5N8 kun har fokus på indespærring af høns, og ikke fokuserer på at undgå transport af smitte fra vilde svømmefugle til alle fjerkræ i fangenskab. Det sker blandt andet på baggrund af det seneste tilfælde med en smittet andebesætning i Ålsgårde i Nordsjælland.

Finn Jensen, Dansk Fjerkræ Forum,udtaler: -.Jeg forstår simpelthen ikke, at Fødevarestyrelsen er så optaget af indespærring af høns. Senest i Tyskland har vi set et udbrud af H5N8 i en helt indelukket besætning på 30.000 høns, der aldrig har været udendørs. Erfaringen fra tidligere udbrud af H5N8 i 2014/15 i Europa og USA viser også helt klart, at udbrud sker i indelukkede besætninger, hvor mange høns går tæt. Langt vigtigere end indespærring, er at rette fokus hen på, hvordan man undgår at slæbe smitte med hjem til sine dyr.

Også Frie Bønder – Levende Lands formand Hans Jørgen Nygaard undrer sig: – Vi har fået at vide fra Fødevarestyrelsen, at blot et enkelt høne med fugleinfluenza i en hobbyhønsebesætning kan true vores eksport. Det virker voldsomt, at en enkelt syg høne i en hobbybesætning, kan standse eksporten.  Men alle – både små og store hønsehold i disse dage holdes under tag. Da der er tale om et lovkrav, anbefaler vi kraftig vores medlemmer at efterkomme dette. Men vi gør det dog ikke uden bekymring for den generelle dyrevelfærd i vore besætninger.

Begge repræsentanter er enige om, at truslen for fugleinfluenza skal tages alvorligt. – Vi ønsker selvfølgelig at beskytte vores fjerkræ bedst muligt. Men den måde som fugleinfluenza håndteres af Fødevarestyrelsen på nu er ikke holdbar. Vi er simpelthen nødt til at få ændret betingelserne. Vi skal have adskilt tingene, så et udbrud blandt hobbyfjerkræ eller fritgående økologiske høns IKKE betyder noget for eksporten af slagtekyllinger. Det er på høje tid at få sat gang i en ændring af reglerne, så eksportbesætninger og -slagterier holdes adskilt fra hobbybesætninger og lokal omsætning. Det kaldes segmentering, og det har man arbejdet med i andre lande, men her i Danmark er der ikke sket noget på det område. Vi ved godt, at Dansk Fjerkræråd vil ikke gøre noget af sig selv for at ændre reglerne. Og slet ikke, da de repræsenterer de store eksporterende kyllingeproducenter. Det er ingen dog naturlov at reglerne fortsat skal være som de er i dag. Og slet ikke, når det kan ramme dyrevelfærden og økonomien.

Mange hønsehold, også de helt små, har både ekstra omkostninger og oplever i disse dage risiko for kannibalisme og måske dødelighed, når de skal holdes inde. Endnu værre er det, at flere, mindre hønseavlere smider håndklædet i ringen og opgiver hønseholdet, og det er bestemt ikke rimeligt. Noget kunne tyde på, at H5N8 primært rammer andefugle, og ikke udegående høns. Derfor giver simpelthen ingen mening, at Fødevarestyrelsen med en bekendtgørelse kræve alle høns og kalkuner på stald, når det tages i betragtning at udbrud er sket i besætninger der er indespærret. Det vigtigste er at fokusere på at undgå transport af smitte til sine dyr.

Både Finn Jensen og Hans Jørgen Nygaard anbefaler følgende til deres medlemmer med fjerkræhold (udover de krav, der er udstukket fra Fødevarestyrelsen):

Smittebeskyttelse:
Skift fodtøj, når du bevæger dig ind i hønsehuset. Brug kun fodtøj blandt hønsene som udelukkende bruges der.
Undgå så vidt mulig kontakt mellem svømmefugle (ænder, gæs og svaner) og andre fugle/fjerkræ i fangenskab. Det gælder både opdrættet og vildt.

Gå ikke på jagt efter svømmefugle, da du kan bringe smitte med hjem. Undgå kontakt med jægere, der er på andejagt.
Indsaml ikke døde eller skudte svømmefugle, ej heller til nedfrysning til f.eks. træning af hunde.
Begræns adgangen til dit hønsehus til det mindst mulige. Især for dyrlæger, andre opdrættere og jægere af svømmefugle.
Indfør besøgsliste, hvis dyrlæger og andre skal have adgang til din besætning. De skal notere deres navn, sidste besøg i andre fjerkræ- eller svømmefuglebesætninger samt evt. kendt sundhedsstatus. Der anbefales min. 24 timers karantænetid mellem besøg hos andre fjerkræbesætninger.

Anbefalinger:
Brug grovfoder – halm, wrap,  grønkål eller lignende for at beskæftige hønsene, så aggressiv adfærd og kannibalisme undgås.
Sørg for ekstra foder- og drikkepladser.
Om muligt deles besætningen op, og den ene halvdel flyttes til anden stald på ejendommen for at sikre tilstrækkelig plads til dyrene.

For yderligere oplysninger:

Dansk Fjerkræ Forum:
Finn Jensen Mobil: 61732399
Mail: Finn@fjerkrae.dk

Frie Bønder – Levende Land
Hans Jørgen Nygaard Mobil : 24410745
Mail: hjnygaard@nordfiber.dk

bresse2

Udgivet i Pressemeddelelser | Kommentarer slået fra

Glyphosat-forlængelse rammer alle landmænds rygte

Marksprøjte

Det vækker vrede hos Landsforeningen Frie Bønder – Levende Land, at man trods stor modstand mod Glyphosat, og nærmest dødt løb i ikke mindre end tre afstemninger i EU, alligevel vælger at forlænge godkendelsen af Glyphosat. Den folkelige modstand mod sprøjtegiften vil falde tilbage på alle landmænd og belaste deres omdømme lokalt og nationalt, når der vedtages så udemokratisk en beslutning.

”De demokratiske spilleregler er ganske enkelt sat ud af kraft”, siger foreningens formand Hans Jørgen Nygaard.

”Når der er så stor folkelig og politisk modstand, virker det som en rød klud på mange mennesker, at kommissionen blot vedtager 18 måneders forlængelse.  Samtidig er der ikke foretaget nogen reguleringer i anvendelsen – så det er blandt andet stadig tilladt at anvende Glyphosat i kornafgrøder ind til 10 dage før høst”.

Formanden er ikke et øjeblik i tvivl om, hvorfor kommissionen har besluttet at forlænge godkendelsen. EU står på kanten til at træffe en masse beslutninger om TTIP  (Transatlantic Trade and Investment Partnership), og er bange for at træde USA og en af verdens største kemikoncerner over tæerne.

Udgivet i Ikke kategoriseret | Kommentarer slået fra

De mindre landbrug trynes i Landbrug & Fødevarer

Af deltidslandmændene Tonny Hansen ,Børkop, og Henrik Kuske Schou, Tureby.

Tonny Hansen, deltidslandmand

Tonny Hansen, deltidslandmand

Henrik Kuske Schou, Agrarøkonom/deltidslandmand

Henrik Kuske Schou, Agrarøkonom/deltidslandmand

Mange medlemmer under Landbrug og Fødevarer er stærkt utilfredse med den totale afvisning af  Familielandbrugets forslag  om omfordeling af EU-støtten. Familielandbruget ønskede en omfordeling på 5 % af den samlede støtte til de første 60 ha for at tilgodese de mindste bedrifter.  Det er en ordning, som EU har givet medlemslandene mulighed for at anvende siden den sidste landbrugsreform trådte i kraft, og som skulle erstatte den tidligere gradueringsordning som blev udfaset. Omfordelings modellen har aldrig har været udnyttet i Danmark.  I primærbestyrelsen blev Familielandbrugets særdeles beskedne forslag totalt afvist – ikke mindst af formanden for Større Jordbrug under L&F, som kalder det en  skævvridning, og mener at alle landmænd skal producere på ens vilkår.

Men produktionsvikårerne er i forvejen skævvredet – til godsernes og de andre store landmænds fordel.  I flere  årtier har mindre landmænd og -kvinder eksempelvis ikke kunnet få andel i mange tilskudsordninger bl.a. til nye stalde, miljøforbedringer eller teknoklogiordninger, da man konsekvent har sat minimumsbeløbene så højt, at tilskuddene kun  tilfalder de største bedrifter.  Derfor er en omfordeling af støtten det mindste man kan tilbyde de små bedrifter..

Gennem de seneste år er Familielandbruget og ikke mindst Deltidsudvalget (som man nedlagde i efteråret 2015)  blevet banket på plads af Primærbestyrelsen i Landbrug og Fødevarer, selvom de små bedrifter var en af grundpillerne i fusionen mellem Dansk Familielandbrug og Danske Landboforeninger i 2002.

De mindre landbrug har stor betydning for det gode liv på landet, velfærd og ikke mindst bosætning i landdistrikterne. Dertil kommer, at de mindre landbrug er ambassadører for hele landbruget i befolkningen og viser vejen til et nyt og andet landbrug. Her tænkes på omlægning til økologi, gårdbutikker, stalddørssalg og ikke mindst langt større risikospredning. Samtidig er generationsskifte lettere på de mindre bedrifter, og det er væsentligt lettere for de unge at komme i gang på et mindre landbrug frem for et stort. Hos L&F ænser man ikke længere det mindre landbrugs betydning, mens interressen for kontigentkronerne er intakt.

Derfor overvejer stadigt flere, om det er hensigtsmæssigt, at landmanden med 10 ha og landmanden med 1000 ha skal tilgodeses i samme forening.

Landsforeningen Frie Bønder – Levende Land bakker Familielandbruget op i sagen om nødvendigheden af en omfordelingsmodel, som understøtter  de mindste produktioner. FBLL har selv fremsat et forslag om omfordeling, som er mere vidtgående end Familielandbrugets,  til minister og til de relevante Folketingspolitikere..

Vores nærmeste nabo, Tyskland, udnytter EUs omfordelingsordning, og de mindre danske landmænd bør have samme vilkår som mindre landmænd i de lande vi sammenligner os med.

Udgivet i Ikke kategoriseret | Kommentarer slået fra

Nyt dyrevelfærdsmærke er en blåstempling af industrielt husdyrhold.

Hos landsforeningen Frie Bønder – Levende Land tager man stærkt afstand fra, at regeringen vil lancere et nyt mærke på bl.a. svinekød, der skal fortælle om hvilke krav til dyrevelfærd dyret er opdrættet under. Mærket bliver gradueret i tre niveauer, hvor tre stjerner står for høj dyrevelfærd, to stjerner for lidt mindre og en stjerne for mindre endnu, men stadig over minimumskravene i lovgivningen. Mærket vil i første omgang bruges på svinekød, men det vil senere blive udvidet til andre dyrearter

Formand Hans-Jørgen Nygaard

Formand Hans-Jørgen Nygaard

- Det er fuldstændig uhørt med et mærke til industridyr, siger Frie Bønders formand Hans Jørgen Nygaard, Dybvad. Det er blot en blåstempling af industrielt husdyrhold, hvor dyrene som hovedregel lever under tvivlsomme forhold. Industrisvin skal fremover kunne få en velfærdsstjerne, hvis de får lov at beholde halen. Formanden peger også på den industrielle kyllingeproduktion, hvor kyllinger opdrættes i store stalde på kun 35 dage. – Kan det kød virkelig mærkes omkring dyrevelfærd?, spørger næstformanden.

Frie Bønder – Levende Land mener også, at det vil stille større krav til slagterierne, idet de skal forholde sig til endnu et mærke. Det kræver ekstra arbejde, som vil fordyre slagtningerne. Samtidig vil det i højere grad forvirre forbrugerne, når de skal forholde sig til endnu et mærke ud over ø-mærket og mærket ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse”, siger Hans Jørgen Nygaard. – Vi ønsker færre og ikke flere mærker på vores fødevarer.

Frie Bønder er ikke et øjeblik i tvivl om, at regeringens tiltag er kommet i stand for at blåstemple den i forvejen økonomisk hårdt pressede konventionelle svineproduktion. Det virker blot som et røgslør for, hvad der virkelig foregår ude i staldene. – Men når både en forbrugerorganisation (Forbrugerrådet Tænk), en dyrevelfærdsorganisation (Dyrenes Beskyttelse), en supermarkedskæde (COOP) og en landbrugsorganisation (Frie Bønder – Levende Land) tager afstand fra mærkningen, bør regeringen lytte og trække forslaget tilbage, slutter Nygaard.

Udgivet i Ikke kategoriseret | Kommentarer slået fra

Frie Bønder – Levende Land byder den nye minister velkommen.

Esbenlunde

Frie Bønder – Levende Land byder Esben Lunde Larsen velkommen som ny minister for Miljø- og Fødevareministeriet, og ser frem til et godt samarbejde om fremtidige løsninger på miljø – og landbrugsområdet.

Første vigtige opgave bliver, at få lavet en tillægspakke til Landbrugspakken, således at kvælstofudledningerne  reduceres og kommer til at leve op til flertallet af Folketingets partiers ønsker, samtidig med at aftalerne med EU overholdes. Det er ikke nogen hemmelighed, at Frie Bønder – Levende Land udtrykte en del bekymring omkring landbrugspakken i sit høringssvar til samme, og vi har med tilfredshed konstateret, at denne skepsis også deles af et flertal i Folketinget.

Vi har som udgangspunkt intet imod en målrettet regulering, men var meget bekymrede over, at man tillader mere kvælstof, før den målrettede regulering træder i kraft. Et sådant hastværk er hverken godt for erhvervet eller naturen. Frie Bønder – Levende Land finder derfor grund til at rose Det Konservative Folkeparti for at stå fast på ordentligheden og insistere på en tillægspakke.

Indholdet i tillægspakken vil sikkert blive diskuteret i den kommende tid. Økologisk Landsforening har budt ind med, at en forøgelse af det økologiske areal bør prioriteres. Dette bud kan vi fuldt og helt bakke op om hos Frie Bønder – Levende Land, da vi ved, at mange landmænd ønsker at lægge om, men ikke kan få lov af den finansielle sektor. Dette bør kunne løses, da efterspørgslen på økologiske varer er steget gennem mange år både på hjemmemarkedet og i udlandet. Derfor vil en sådan prioritering også være i trit med tidsånden.

En ekstensivering af driften på lavbundsarealer ved eksempelvis ådale, der bør ligge i permanent græs til afgræsning, som kan være en naturlig driftsgren for det mindre landbrug. Dette kan derfor også være et godt bud på et kvælstofreducerende tiltag i tillægspakken.

Senere på foråret følger en Naturpakke, som Frie Bønder – Levende Land ser frem til at kunne give forslag til.

Vi håber, at Esben Lunde Larsen vil formå at favne hele ministeriet og ser frem til gode løsninger for både Landbrug- Natur og Miljø.

Udgivet i Ikke kategoriseret | Kommentarer slået fra

Øget gødskning medfører mere sprøjtegift.

MarksprøjteRegeringens stærkt omdiskuterede landbrugspakke, der betyder, at landbruget må bruge mere kvælstof, giver ikke kun problemer med nitratudvaskning. Det medfører også andre og endnu alvorligere problemer.

For øger man kvælstofmængden, øger man også risikoen for lejesæd – korn der ligger ned. For at forhindre at dette sker, anvendes vækstregulering, som er sprøjtning med de såkaldte stråforkortningsmidler.

Allerede i januar underviste NaturErhvervsstyrelsen landmænd og konsulenter i de nye gødskningsregler i Landbrugspakken. Siden er konsulenterne i landboforeningerne begyndt at undervise landmændene i, hvordan de modvirker, at kornet falder sammen på marken. Og her er rådet brug af vækstregulering – altså stråforkortningsmidler. Der findes i øjeblikket 39 stråforkortningsmidler i Middeldatabasen, der er tilladt markedsført i Danmark.

Til vinterhvede og rug anbefales Medax Top i den begyndende fase, hvor afgrøden begynder at strække sig. Medax Top beskrives blandt andet i Middeldatabasen med kode R52/53, der betyder: “Skadelig for organismer, der lever i vand; kan forårsage uønskede langtidsvirkninger i vandmiljøet” og H412: “Skadelig for vandlevende organismer, med langvarige virkninger”.

Ca. 14 dage senere anbefales Moddus, der findes i to varianter; Moddus M og Moddus Start. Begge er ifølge Middeldatabasen påhæftet kode H411, der betyder: “Giftig for vandlevende organismer, med langvarige virkninger”.

Benyttelsen af denne metode koster landmanden 220 – 270 kr. pr. hektar.

Til byg anbefales også to midler undervejs. Terpal under strækningen og Cerone, når kornet har ca. en centimeters stak. Terpal og Cerone er begge behæftet med kode R52/53 og H412. Terpal må ikke benyttes under to meter fra vandmiljøet, mens Cerone ikke er behæftet med begrænsninger.

Anvendelsen af disse midler alene vil koste landmanden 118 – 190 kr. pr. hektar.

Frie Bønder – Levende Land har ikke haft mulighed for at få en lægelig vurdering af et øget brug af disse stråforkortningsmidlers indvirkning på den humane sundhed, herunder en vurdering af risikoen for de såkaldte cocktaileffekter.

Frie Bønder – Levende land finder det bekymrende, at man ikke har taget behovet for flere pesticider med i miljørapporten, der ligger til grund for lovforslaget. Ligeledes har Miljø- og Fødevareministeren på intet tidspunkt under forhandlingerne omtalt de dermed forbundne risici.

Af Henrik Kuske Schou & Anders Hedegaard.

Udgivet i Ikke kategoriseret | Kommentarer slået fra

Landbrugspakken gavner ikke landbrugets økonomi.

Af Deltidslandmand/bestyrelsesmedlem i Frie Bønder – Levende Land Henrik Kuske Schou, Tureby og  landmand/medlem af Frie Bønder – Levende Land  Anders Hedegaard, Pandrup

Regeringen med støttepartier har den 22. december 2015 indgået en aftale med henblik på at gøre fødevare- og landbrugserhvervet bedre rustet til at øge råvaregrundlaget og eksporten. Dette gøres for at medvirke til at skabe vækst og beskæftigelse i hele Danmark. Og dette sker ved at lempe kvælstofreguleringen.

Landsforeningen Frie Bønder – Levende land finder ikke, at man i den nuværende situation vil kunne hjælpe landbruget økonomisk ved at lempe kvælstofreguleringen. Dette skyldes prisudviklingen på de centrale landbrugsvarer samt den internationale situation omkring fødevareforsyningen.

Landbrugspakken åbner op for muligheden for en million flere slagtesvin på landsplan. Men siden 1. januar har EU ydet tilskud til oplagring af svinekød og noteringen er fortsat lav – i øjeblikket på 8,70 kr. pr. kilo hos Danish Crown. For mange svineproducenter ligger smertegrænsen på en notering på omkring 10,50 kr. pr. kilo. Da man oplagrer indenfor EU og mange lande udenfor øger produktionen, er der selv med et marginalt mindre behov for importeret soya, ikke nogen foreløbig udsigt til en prisstigning på over 20%.

Den 1. april 2015 ophævede EU mælkekvoterne, hvilket betød en markant øget produktion af mælk i hele EU med faldende priser som umiddelbar virkning. Prisen på mælk er fortsat lav og nogen umiddelbar udsigt til bedring er ikke tilfældet, da man som på svinekødsmarkedet lagrer i form af mælkepulver, der har en længere holdbarhed. Prisen på mælkepulver er globalt set rekordlav, hvilket indikerer en global overproduktion. Mælkebønder vil derfor ikke få nogen glæde af en ekstra mængde gødning, selvom den betyder, at de kan producere flere foderenheder.

Planteavlere vil med en øget mængde gødning kunne producere en øget mængde råprotein i kornet. Dette er dog ikke ensbetydende med en højere afregningspris, da merværdien hurtigt  spises op af prisen på den ekstra gødning. Gødningsmarkedet i Europa er stort set monopoliseret, således at prisen på kunstgødning end ikke længere falder, når olieprisen falder sådan som det ellers tidligere var kutyme. Siden 2005 er prisen på NPK-gødning steget med 40%. Verdensmarkedet for korn er også velforsynet. International Grains Council (IGC) skønner en skønner en produktion på 1992 mio. tons korn på verdensplan i 2015/2016, hvilket er ca. 14% højere end i 2012/2013, men dog lidt lavere end i 2014/2015. Men da prisen på gødningen er den største variable post i driftsregnskabet, og at der ikke er udsigt til fald i prisen på handelsgødning samt et fastlåst kornmarked, vil en øget produktion med et marginalt højere proteinindhold næppe resultere i andet end dårlige dækningsbidrag på kornproduktionen.

Samlet set tror Frie Bønder – Levende Land ikke på en bedret økonomi for landbruget ved en forøgelse af gødskningsnormerne.

Udgivet i Ikke kategoriseret | Kommentarer slået fra

Unfair at vandforbrugerne skal betale for landbrugspakken

Af landmand/medlem af Frie Bønder – Levende Land  Anders Hedegaard, Pandrup Deltidslandmand/bestyrelsesmedlem i Frie Bønder – Levende Land  Henrik Kuske Schou, Tureby

kovedaa

I Landsforeningen Frie Bønder – Levende Land finder vi det decideret uacceptabelt, at almindelige vandforbrugere landet over skal betale for regeringens gavepakke til landbruget. Det er ikke fair, og det vil skade respekten for den enkelte landmandsfamilie.

Landbrugspakken er en del af regeringens forsøg på at hjælpe det stærkt kriseramte landbrug, hvor mere end 1.700 ud af ca 11.000 fuldtidslandbrug på grund at faldende verdensmarkedspriser og voldsom gæld er truet af konkurs. En af regeringens løsninger, er at lempe en del miljøregler, så det bliver tilladt at gøde med mere kvælstof på markerne.

I øjeblikket er ”strategisk miljøvurdering vedr. ændrede gødskningsnormer” i høring. I høringsmaterialet indgår ”Miljørapport for Forslag til plan om ændrede gødskningsnormer”, som er baseret på en teknisk rapport fra Aarhus Universitets Nationalt Center Miljø og Energi ”Revurdering af Baseline”. Her lægger man ikke skjul på, at den øgede gødningsmængde  giver risiko for mere nitrat i drikkevandet. Her skriver man på side 6:

Inden for nitratfølsomme områder udarbejder kommunerne aktuelt indsatsplaner eftervandforsyningslovens § 13 på baggrund af grundvandskortlægningen, der gennemføres for områder med særlig drikkevandsbeskyttelse (OSD) og indvindingsoplande til almene vandforsyninger udenfor OSD. Indsatsplanerne indeholder den supplerende, målrettede grundvandsbeskyttelse, som er nødvendig for at sikre drikkevandsinteresserne mod forurening. Omkostninger til gennemførelse af rådighedsindskrænkninger (typisk dyrkningsaftaler) i medfør af indsatsplanerne bliver typisk betalt af vandforbrugerne(herunder borgerne) over vandprisen. Øget nitrattilførsel kan medføre, at kommunerne skal gennemføre yderligere kompenserende foranstaltninger, for at vandforsyninger kan overholde drikkevandsdirektivets krav til nitratindholdet i grundvand på 50 mg/l.

Det betyder på almindelig dansk, at regeringen både påbyder de i forvejen hårdt pressede kommuner med ekstra udgifter og arbejde for at beskytte deres drikkevandsinteresser, og samtidig forlanger,  at forbrugerne skal betale ekstra for vandet.

Det er ganske enkelt uacceptabelt. Både fordi det en unfair over forbrugerne, men også fordi det ikke gavner landbrugets økonomi at producere mere at det samme til et i forvejen velforsynet marked. Enhver ærlig økonom vil se, at denne løsning ikke holder.

Også på anden vis end ved udledning af flere næringsstoffer er erhvervet ved at kollidere med det øvrige samfunds vandforsyningsinteresser. Landbrug & Fødevarer har i forvejen varslet retssag, hvis Aarhus Kommune gennemfører et sprøjteforbud på ca. 500 hektar syd for byen for at sikre drikkevandet til Danmarks næststørste by. Skanderborg Kommune er på vej ud i samme ærinde – og dermed en konflikt med landbruget, der påkræver sig erstatning for at opgive forureningsretten. Samfundet skal med andre ord betale erhvervet beskyttelsespenge for at sikre vandforsyningen.

Regeringens nye gødskningsnormer er baseret på et tvivlsomt økonomisk optimum, der i sagens natur vil kunne ændre sig årligt både med vejrforhold og udvikling af nye kornsorter.

Danske landmænd kan sagtens risikere at de ekstra udbytter forsvinder i indkøb af ekstra kvælstofgødning. Hverken landmændene, naturen eller samfundet generelt har derfor nogen nævneværdig glæde af ekstra kvælstof.

Løsningen er, at gødskningsnormerne ændres til et økologisk optimum – altså det som naturen kan holde til uden at forringe overfladevand og drikkevand. Det vil gavne både natur, miljø og drikkevandsinteresser. Og landbruget skal satse mere bredt inde for driftsgrene, driftsformer og lytte mere til, hvilke typer af landbrug befolkningen ønsker.

 

Udgivet i Ikke kategoriseret | Kommentarer slået fra

Invitation: Landsmøde i Frie Bønder – Levende Land

Alle medlemmer inviteres hermed til:

 

Landsmøde i Frie Bønder – Levende Land

lørdag, den 20. februar 2016
i Rørup Borgerhus, Gelstedvej 10, 5560 Aarup, Fyn

 

Program for Landsmødet

 

Kl. 9.30 Ankomst og kaffe

Kl. 10.00-12.00: Oplæg ved Lone Vitus

Lone Vitus forfatter, debattør, blogger, men først og fremmest landmand.

Hun er nok bedst kendt under sit bloggernavn, Lone Landmand, under det

navn har hun blandt andet blæst til debat i medierne om den måde vi omgås

dyr og deres velfærd på.

Kl. 12.00 Frokost

Kl. 13.00 Landsmøde med dagsorden efter vedtægterne

Kl. 15.00 Kaffe serveres under Landsmødet

Kl. 16.00 Landsmødet forventes afsluttet

 

Tilmelding til frokosten

senest den, 14/2-2016

til Karen Olesen

75 38 95 54/ 30 72 05 44

Udgivet i Ikke kategoriseret | Kommentarer slået fra